Lone Søgaard

cand.scient.soc. og psykoterapeut MPF

Velkommen til psykoterapi i Thisted

Jeg tilbyder individuel psykoterapi, parterapi og erhvervssparring.

Selvom det kan være givende at dele sine udfordringer med familie og venner, kan det være gavnligt at opsøge en terapeut, der kan skabe et rum for dine tanker, følelser og fantasier – især når det føles, som om de nære relationer ikke er tilstrækkelige.

At tage skridtet mod at søge hjælp kan være udfordrende, men hvis du oplever stress, angst, lavt selvværd, depression, livskrise, bekymringer, sorg, ensomhed eller udfordringer i parforholdet, er der en vej frem, og jeg er her for at hjælpe dig i den retning, der føles sand for dig.

At leve et kærligt liv med sin partner indebærer ikke fraværet af konflikter og udfordringer, men snarere god kommunikation om det, der ligger bag, og evnen til at reparere og finde tilbage til hinanden, når det er gået galt. Dette gør ikke blot udfordringerne mindre belastende, men kan også fordybe jeres forhold. Gennem samtaler har I mulighed for at bryde med de mønstre, der har givet anledning til jeres vanskeligheder, og vælge alternative og mere anerkendende måder at være sammen på.

Erhvervssparring har en forebyggende og helende virkning på ledere og medarbejderes trivsel og dermed overskuddet til at varetage arbejdet bedst muligt, da det, vi oplever i vores liv, om det er arbejdsmæssigt eller privat, har indflydelse på arbejdslivet. Få samtaler kan ofte være nok til at bringe en leder eller medarbejder klarhed over en given vanskelighed.

Jeg er uddannet cand.scient.soc. og psykoterapeut, og er medlem af Dansk Psykoterapeutforening. Jeg tilbyder kortere og længerevarende forløb, alt afhængig af hvad der giver mening for dig og det, du står i.

Lone Søgaard

cand.scient.soc. og psykoterapeut MPF

Tidsbestilling

Du er velkommen til at ringe for en uforpligtende samtale om, hvordan jeg kan hjælpe dig. Efterlad en besked ved ubesvaret opkald, så vender jeg tilbage så hurtigt som muligt. Alternativt kan du sende en sms eller e-mail, hvis det passer dig bedre. Normalt er det muligt at få en tid hurtigt.

Praksisadresse

Bøgevej 6
7700 Thisted

Min klinik er beliggende i hjertet af Thisted i et roligt kvarter, og den er indrettet i forbindelse med vores bolig.