Lone Søgaard

cand.scient.soc. og psykoterapeut MPF

Psykoterapi i Thisted

Når folk søger psykoterapi, er de ofte i smertefulde situationer og oplever stress, nedtrykthed, lavt selvværd, belastninger eller problemer med andre. Disse følelser kan komme fra begivenheder som tab, sygdom, fødsel, skilsmisse, eller fyring, men de kan også opstå uden synlig årsag.

Selvom det er almindeligt at dele svære tanker med familie og venner, kan psykoterapi være gavnligt, især når dette ikke er tilstrækkeligt. En terapeut kan give plads til at udforske tanker, følelser og fantasier på en mere dybdegående måde. Mennesker søger psykoterapi af forskellige grunde, herunder ønsket om personlig udvikling. I terapi fokuserer vi på din nuværende situation, men vi inddrager også dine tidligere erfaringer, såfremt du er åben for det. Samtalen drejer sig om dine følelser, tanker, oplevelser af dig selv og andre, relationer til andre mennesker og muligheder for forandring. Formålet med terapeutiske samtaler er at øge din forståelse af dig selv, din situation og dine valgmuligheder, og at lære at håndtere dig selv i svære situationer, så du bedre kan træffe beslutninger og handle hensigtsmæssigt.

Min tilgang er primært baseret på eksistentiel/humanistisk psykologi, hvor vi erkender vores eget ansvar for livet, men rækker desuden ind i gestalt,-, emotionel fokuseret og kognitiv terapi, mindfulness, selfcompassion og spiritualitet. Som sunde mennesker er vi født med potentialet til at reagere hensigtsmæssigt på vores behov og vores forbindelse til omverdenen. Dog kan opvækst og indlærte mønstre påvirke os negativt som voksne, hvilket kan resultere i følelser af ufrihed og utilfredshed, påvirke vores relationer og vores måde at handle på. Psykoterapien fokuserer på at blive opmærksom på egne handlemønstre, fjerne eller mindske hindringer og skabe mulighed for at leve i overensstemmelse med ens sande selv. Denne bevidsthed åbner vejen for en dybere forbindelse med sig selv og muligheden for mere tilfredsstillende relationer med andre. Psykoterapi kan tilpasses individuelle behov og strække sig over kortere eller længere tid, og hvilken tilgang jeg vælger, vil afhænge af det problem, du kommer med og det menneske du er.

De følelser, vi mærker i kroppen, øjeblikke af ubehag, har blot brug for, at vi med mildhed anerkender, at de er der. Det kan være gamle følelser, der sidder fast i vores muskler, bindevæv og nervebaner. At mærke dem præcis som de er og måske knytte en historie til, hvis det føles sandt, kan være frigørende. Følelser er blot energi, der arbejder sig igennem vores system. Det definerer ikke, hvem du er, men er snarere en energi og et øjebliksbillede i kroppen nu og her.

I vores samarbejde vil jeg fokusere på krop, sind og sjæl, da jeg tror på, at det hele hænger sammen, og intet kan udelades. Målet er, at du lærer at håndtere dig selv i de situationer, hvor du bliver udfordret, for det vil ske, sådan er livet. Som mennesker har vi en iboende evne til at hele os selv, og jeg vil gerne hjælpe dig med at opdage og anvende denne evne. Alt det, du søger udenfor, findes allerede indeni dig selv og venter på at blive taget i brug.

Dit hjerte

Tag lige et øjeblik til at fokusere på dit hjerte. Luk øjnene og træk tre dybe indåndinger ind i hjerteområdet. Sid så stille et par minutter og træk vejret ind i området uden at skulle tænke på noget andet. Måske mærker du en blødhed, når du trækker vejret ind i hjerteområdet – det er, hvad hjertet repræsenterer, og det er også en del af, hvem du er inderst inde. Det er det blødeste af det bløde, gemt bag vores forsvarsværker.

Når vi kommer ind til det, selvom det kun er i små glimt, og lader det være der uden at skærme det væk, strømmer kærligheden frit, og livet får en anden glans. Det er ikke en glans, der naivt ignorerer smerten og livets op- og nedture, men en undertone af tillid, som du altid kan læne dig ind i, uanset hvad der sker uden for dig.

Troen på, at dybt indeni er der en uforanderlig blødhed, er altid til stede, selvom den kan være dækket af lidelse, sorg og hårdhed som skyer, der skjuler solen. Men bagved er blødheden altid der.

Lad mig hjælpe dig med at finde ind til den uforanderlige blødhed, som altid er til stede i dig.

Walk and talk

Walk and talk er for dig, der er mere til at lade naturen være rammen om det, der fylder og som kalder på nærvær, deling og heling. Mødested sender jeg til dig inden vi ses, ligesom honorar skal være mig i hænde senest dagen forinden sessionen. Jeg glæder mig meget til at gå vejen sammen med dig.

Lone Søgaard

cand.scient.soc. og psykoterapeut MPF

Tidsbestilling

Du er velkommen til at ringe for en uforpligtende samtale om, hvordan jeg kan hjælpe dig. Efterlad en besked ved ubesvaret opkald, så vender jeg tilbage så hurtigt som muligt. Alternativt kan du sende en sms eller e-mail, hvis det passer dig bedre. Normalt er det muligt at få en tid hurtigt.

Praksisadresse

Bøgevej 6
7700 Thisted

Min klinik er beliggende i hjertet af Thisted i et roligt kvarter, og den er indrettet i forbindelse med vores bolig.