Lone Søgaard

cand.scient.soc. og psykoterapeut MPF

Mindfulness

Mindfulness er en integreret del af min daglige praksis, og jeg tilbyder individuelle mindfulness-sessioner, hvor træning og samtale er i fokus.

Mindfulness betyder at rette opmærksomheden bevidst mod det, man oplever i nuet – på dansk kaldet “bevidst nærvær”. Det handler om at være til stede med åbenhed, interesse og modtagelighed. Essensen af mindfulness er at træne sindet til at rumme tanker, følelser og kropsfornemmelser på en ikke-dømmende måde. Det indebærer at være til stede med sig selv uden unødig kritik af det, der sker lige nu. Mindfulness-træning indebærer enkle øvelser, tilgængelige for alle, med det formål at styrke evnen til at være til stede uden dom ved at fokusere på noget specifikt, som for eksempel åndedrættet.

Udfordringen ligger ikke i, hvad vi oplever, men i vores tilgang til oplevelserne, vores ofte kritiske forhold til egne tanker, følelser og kropsfornemmelser. Mindfulness tilbyder en ny tilgang præget af selvaccept og rummelighed. At træne mindfulness indebærer ikke, at ubehagelige følelser eller tanker forsvinder, men at udvikle et nyt forhold til dem, så de ikke længere har magt over dit sind, som når du kæmper for at undgå dem.

Mindfulness som metode og teknik kan forbedre livskvaliteten ved at øge indre ro, reducere stress, forbedre koncentration og effektivitet i hverdagen, øge selvindsigt og skabe bevidsthed om egne tankestrømme.

Mindfulness anvendes i dag i erhvervslivet, af private samt inden for sundhedssektoren og er derfor relevant for alle, uanset baggrund og livssituation.

Det eneste øjeblik, du kan leve, er dette.

Lone Søgaard

cand.scient.soc. og psykoterapeut MPF

Tidsbestilling

Du er velkommen til at ringe for en uforpligtende samtale om, hvordan jeg kan hjælpe dig. Efterlad en besked ved ubesvaret opkald, så vender jeg tilbage så hurtigt som muligt. Alternativt kan du sende en sms eller e-mail, hvis det passer dig bedre. Normalt er det muligt at få en tid hurtigt.

Praksisadresse

Bøgevej 6
7700 Thisted

Min klinik er beliggende i hjertet af Thisted i et roligt kvarter, og den er indrettet i forbindelse med vores bolig.